Medlemsfordele

Vi er her for dig!

Kære medlemmer af KKBU

Vi er glade for at kunne tilbyde jer en eksklusiv medlemsfordel: Gratis konsultationer inden for alle aspekter af tatoveringsbranchen, der vedrører kosmetisk tatovering. Som medlem kan du få professionel vejledning om:

  • Pigmenter og hygiejne: Hvordan du overholder gældende krav.
  • Kursusmuligheder og uddannelseskrav: Hjælp til at finde og vælge de rette kurser.
  • Start og udvidelse af klinik: Råd om korrekt og lovlig opstart eller udvidelse af din forretning.
  • Samarbejde med nye behandlere: Gennemgang af regler og praksis for samarbejder.
  • Registrering i Sikkerhedsstyrelsens register: Vejledning i hele processen.

Vi tilbyder vejledning på flere sprog, herunder:

  • Arabisk
  • Engelsk
  • Tysk
  • Russisk
  • Vietnamesisk
  • Ukrainsk
  • Italiensk

Kontakt næstformand Aleksandra Kjaersfeldt på e-mail ak@pmu-line.com for at aftale et telefonmøde.

KKBu arbejder dedikeret for vores medlemmers succes og lovmæssige sikkerhed. Som den eneste forening med speciale i tatoveringslovgivning og uddannelseskrav sikrer vi, at du får den støtte, du har brug for, både før og under dit arbejde som kosmetisk tatovør.

 Vigtig præcisering om vejledning og kontrolbesøg

Vores vejledning er baseret på erfaringer fra kontrolbesøg på eksisterende klinikker og lignende praksistilfælde og fungerer som en hjælp til at forstå de gældende regler. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke leverer juridiske vurderinger.

Sådan fungerer processen:

  • Sikkerhedsstyrelsen foretager vurderinger baseret på kontrolbesøg, men det er ikke muligt at kontakte deres jurister direkte.
  • Efter et kontrolbesøg vil Sikkerhedsstyrelsen udarbejde en skriftlig vurdering til din sagsbehandler. Her beskrives eventuelle krav til forbedringer, ændringer af lokaler eller dokumentation som certifikater.
  • Kun gennem denne proces får du en officiel vurdering af, hvad der skal ændres eller forbedres.

Vigtige krav for kosmetiske tatovører:

  • Behandleren skal være registreret i Tatovørregistret for at kunne få et kontrolbesøg.
  • Behandlinger på modeller eller kunder må kun udføres, hvis du har både et Fagkursusbevis og et Hygiejnekursusbevis, der opfylder de danske krav.
  • Certifikater fra udlandet skal vurderes og godkendes i forbindelse med kontrolbesøget.

Har du spørgsmål om, hvordan du kan forberede dig til et kontrolbesøg, eller hvad reglerne kræver, kan du kontakte os. Vi hjælper dig med at navigere i kravene, så du bedst muligt kan sikre din klinik og arbejde som kosmetisk tatovør.

Ønsker du juridisk vejledning?

Vi anbefaler, at du kontakter vores foreningsadvokat, sundhedsretskonsulent Finn Altschuler, som har omfattende erfaring inden for sundhedsret og relaterede områder. Finn Altschuler har beskæftiget sig med lægers rets- og overenskomstforhold siden 1977, først som jurist hos PLO og siden 1981 som selvstændig advokat. I juli 2023 deponerede han sin advokatbestalling i forbindelse med pensionering og fungerer nu som juridisk konsulent hos GALST, hvor han rådgiver bredt inden for sundhedsretten, herunder køb og salg af praksis, kollektiv arbejdsret, lejeret, bobehandling samt forenings- og fondsret.

Du kan kontakte Finn Altschuler gennem GALST & ALTSCHULER Sundhedsretsadvokater for at arrangere de nødvendige konsultationer.

Bemærk, at disse konsultationer er tilkøbte ydelser, som du selv skal afholde udgiften til.

Vi ser frem til at hjælpe dig!

Med venlig hilsen, 
KKBU

Medlemslogo

Her kan du downloade KKBU-logo til brug i din klinik eller på din hjemmeside.